Danskernes badevaner

Hvor mange danskere tisser i badet? Hvilken aldersgruppe synger oftest i badet? Og hvad synger de? Hvem tager de længste bade? Mænd eller kvinder? Og hvorfor tager danskerne et brusebad foruden ønsket om at blive ren? Få svaret på disse spørgsmål og mange flere i GROHEs store undersøgelse af danskernes badevaner herunder.

Mere end hver fjerde dansker tisser i badet mindst én gang om ugen.

7% bader hovedsageligt for at få alenetid fra kærsten eller familien.

Hver femte dansker synger regelmæssigt i badet.

41% af danske mænd tænker aldrig over deres vandforbrug.

DANSKERNE ELSKER AT BADE - MEN AF FORSKELLIGE ÅRSAGER

Generelt kan vi danskere godt lide at tage brusebade. 7 ud af 10 nyder at hoppe under bruseren. Dog er der kønsforskelle, da flere mænd end kvinder lader til at nyde et brusebad.

Årsagen til kvinder i mindre grad nyder et brusebad, synes at skyldes, at de er mere fokuserede på de negative sider af et brusebad. Især det faktum, at det tager tid at gøre sig klar bagefter, og det at man bliver kold efter badet, er nogle af de negative sider, som kvinderne forbinder med et brusebad.

Motivationen for at tage et brusebad varierer meget efter køn og alder. Kvinderne tager oftere end mænd et brusebad for at barbere sig og få varmen (efterfulgt af at blive kold igen). Yngre mennesker bader mere med det formål at slappe af, hvor ældre mennesker har det modsatte incitament: at blive kvikket op.

KVINDERNE TAGER LÆNGERE BRUSEBADE END MÆNDENE

Mere end 90% af danskerne kan lide deres bruser derhjemme. Dog er det dobbelt så almindeligt, at kvinder ikke kan lide deres bruser. Måske er det også noget af årsagen til, at mænd bader oftere end kvinder.

Til gengæld tager mænd gennemsnitligt kortere bade end kvinder. 4 ud af 10 mænd bruger højst fem minutter i badet. Til sammenligning bruger næsten halvdelen af kvinderne et sted mellem seks og 10 minutter på hvert bad. Selvom mænd bruger kortere tid i badet end kvinder, reflekterer mænd mindre over deres vandforbrug end kvinder. 41% af mænd tænker nemlig aldrig over deres forbrug.

Størstedelen af både mænd og kvinder, er dog enige om, at den længste periode, de kan holde uden at tage et bad, er en til to dage.

FLERE TISSER END SYNGER UNDER BRUSEREN

Selvom vi danskere hovedsageligt tager et bad for at blive rene, foretager vi os også andre ting under bruseren.

For eksempel tisser mere end hver fjerde i badet mindst én gang om ugen. I den forbindelse kan det komme som en overraskelse, at der ingen forskel er mellem køn. Til gengæld tisser flere kvinder i badet, fordi de oplever et behov for at skulle tisse, imens de fleste mænd tisser i badet, fordi det er belejligt. Vanen med at tisse i badet aftager dog med alderen, da halvdelen af befolkningen over 50 år aldrig tisser i badet.

At tisse i badet er dog mere almindeligt blandt danskerne end at synge i badet. Imens 38% af danskerne aldrig tisser i badet, er der 57%, som aldrig synger i badet. Faktisk er det kun omkring hver femte dansker, som synger regelmæssigt under bruseren. Men når vi endelig bryder ud i skønsang, er det tydeligvis oftest pop-genren, vi bliver inspireret af.

Den gode bruseoplevelse bygger på viden

Hos GROHE kender vi danskernes badevaner. Fra første til sidste dråbe. Det gør vi, fordi vi løbende undersøger dem og samtidig spørger danskerne ind til deres drømme og ønsker. Når disse opstår eller ændre sig, så gør vores produkter det samme. Resultatet? Se det ved at trykke herunder.

Vis brusere

Undersøgelsen er udarbejdet af Ipsos for GROHE. Copyright 2021.