
Berøringsfrie armaturer: Vask hænder uden at røre

Når du vasker hænder under en normal vandhane, er du nødt til først at berøre den med dine snavsede hænder for at tænde for vandet. På den måde efterlader du mikroorganismer, bakterier og vira på vandhanen. Automatiske vandhaner, der styres af en sensor, er derfor et godt alternativ, der gør håndvasken mere hygiejnisk, især i husholdninger, hvor mange mennesker bor sammen. Eftersom vandhanen styres ved hjælp af en infrarød sensor, behøver du slet ikke røre ved den. På den måde kan mikroorganismer og bakterier ikke sprede sig.
HYGIEJNISK HÅNDVASK MED INFRARØDE VANDHANER
GROHEs vandhaner med infrarød sensor er den helt nye løsning inden for håndvask. Sensoren registrerer, når du fører hænderne ind under hanen og tænder derefter automatisk for vandet. Når vandhanens sensor ikke længere registrerer nogen bevægelse, slukker vandhanen automatisk efter et lille stykke tid.
Dette gør ikke blot GROHEs automatiske vandhaner nemme at betjene, det gør dem også ekstremt hygiejniske. Når man betjener en vandhane med snavsede hænder, kan man komme til at efterlade mikroorganismer, som derefter kan blive overført til andre personer. Berøringsfri betjening sikrer, at dette ikke kan ske.

SIKKERT DESIGN OG HYGIEJNINSK HÅNDVASK
I designfasen tog GROHEs team udgangspunkt i, hvordan man kunne sikre den optimale hygiejne. Vandstrømmen i den berøringsfri vandhane blev optimeret, således at der opnås en perfekt blanding af koldt og varmt vand. Samtidig har vi reduceret tomrum i vandhanen til et minimum, hvilket reducerer risikoen for, at bakterier som f.eks. legionella formerer sig inde i hanen.
Vores vandhaner med sensor er udstyret med yderligere funktioner, som er med til at sikre en endnu bedre hygiejne. Blandt disse er en regelmæssig automatisk gennemskylning for at forebygge stillestående vand. Det er også muligt at aktivere både varmedesinfektion og en rengøringstilstand, som midlertidigt deaktiverer sensoren under rengøring. Den berøringsfri vandhane har en anden fordel: Eftersom man kun sjældent rører ved den, er behovet for at rengøre den mindre end med en konventionel vandhane.
DEN BRUGERVENLIGE BETJENING AF INFRARØDE VANDHANER
GROHEs automatiske vandhaner er ikke blot hygiejniske, de er også særdeles praktiske. Det er nemt at forudindstille temperaturen på vandet. Så snart du tænder for hanen ved hjælp af sensoren, strømmer vandet ud med den ønskede temperatur.
GROHEs sensorer er yderst præcise. Håndbevægelserne registreres effektivt og får vandet til at løbe. Den infrarøde sensor registrerer også, når du flytter hånden væk fra vandhanen og slukker så automatisk for vandet.
NEM AT SAMLE OG INSTALLERE
GROHEs vandhaner med sensor kan installeres af enhver helt uden behov for erfaring eller viden om VVS-arbejde. Ved hjælp af den valgfri fjernbetjening, eller for visse modellers vedkommende med en app til din smartphone eller tablet, kan du ændre sensorens forudindstillede følsomhed og hvor længe, vandet skal løbe, efter der ikke længere registreres nogen bevægelse. Vandtemperaturen kan også justeres manuelt med det lille greb på siden af vandhanen.
Batteridrevne modeller kræver praktisk taget ingen vedligeholdelse. De ekstremt holdbare batterier holder cirka syv år, hvis vandhanen bruges i gennemsnit 150 gange om dagen.
INNOVATION OG KVALITET: AUTOMATISKE VANDHANER FRA GROHE
GROHE tilbyder vandhaner med sensor i forskellige designs, som passer til stilen på ethvert badeværelse. Det slanke moderne design imponerer og er en pryd for ethvert badeværelse. De infrarøde vandhaner er en del af GROHEs sortiment som omfatter Bau, Eurosmart, Essence og Cube - så det er nemt at indrette hele badeværelset med den samme stil.
Du kan naturligvis også stole på GROHEs innovation og kvalitet, når det kommer til vandhaner med sensor. Alle GROHEs vandhaner med sensor er produceret i Tyskland og kan derfor med stolthed bære mærket "Made in Germany" som kvalitetstegn. Produkterne er ekstremt holdbare og vil blive ved med at fungere i mange år, som da de var helt nye. GROHE tilbyder derfor en garanti på 5 år på sine produkter.