
Allure
Skønhed og funktion
Perfekt afbalancerede proportioner udvendigt og teknisk avanceret indvendigt – Allure forener naturlig skønhed med uovertruffen funktion. Cylindriske armaturkroppe rejser sig fra kvadratiske og rektangulære bundplader og forstærker det minimalistiske udtryk, og kollektionen imødekommer dine høje krav ved at tilbyde to forskellige slags greb – et fladt greb og et trekrydsgreb.
Forhandlere og installatørerBrus
OPLEV

Armatur stilarter
Lige fra håndvasken til badekarret og andre steder lokker Allure med sin perfekte silhouette.
En kollektion af armaturer, hvor geometriske former får liv, og hvor hver eneste detalje er gennemtænkt helt ned til den rektangulære mousseur, som leverer en fortryllende strøm af vand.
Allure kollektionen omfatter en række håndvaskarmaturer i forskellige stilarter, som øger brugerkomforten og sikrer, at designet passer til alle former, størrelser og typer af badeværelsessanitet.

Allure termostater
Fra loftet og ned til gulvet, fra hovedet og ned til tæerne – lad det varme vand pirre hver eneste del af din krop. Den planforsænkede hovedbruser i Rainshower® F-Series falder ind i badeværelsets arkitektur, når den ikke er i brug.
Og hvad skal du vælge for at få en perfekt temperatur og et glat, rent design? Det indbyggede Allure blandingsbatteri med termostat, selvfølgelig.
Blandingsbatteriet med termostat sikrer, at den valgte temperatur forbliver konstant under hele brusebadet. Ingen chok, ingen overraskelser – bare en konstant strøm af perfekt blandet vand i den valgte temperatur.

Kaskadetud
Kaskadetuden på Allure komplementerer den afslappende SPA følelse og er inspireret af naturen. Den vægmonterede tud er designet til at dispensere vandet i den helt perfekte vinkel til både at fylde badekaret, og til at badet kan nydes på samme tid. Vandet, der udstrømmer fra tuden, former et naturligt bredt og jævnt vandfald, hvilket tilføjer endnu et sensuelt element til SPA oplevelsen. GROHE StarLight® teknologi beskytter den brilliante og langtidsholdbare kromoverflade mod ridser og tilsmudsning.
Den nye GROHE SPA® kaskadetud til bad og brus er et perfekt valg, når badet skal nydes i den mest naturlige form.

Allure tilbehør
I hele serien af Allure badeværelsestilbehør ses en dristig brug af geometriske og modernistiske former. Cylinderformer stiger op fra kvadratiske bundplader, og deres rene former accentueres af vores blanke krombelægning – GROHE StarLight®.
Serien er skabt til at passe til Allure armaturernes perfekt afbalancerede design og føjer prikken over i'et i dit GROHE SPA® badeværelse.
GROHE tilbyder et stort udvalg matchende bruse- og badtilbehør