
Naturkraft
Ringkøbing
Den bæredygtige oplevelsespark Naturkraft ved Ringkøbing skal gøre gæsterne klogere på bæredygtighed, klima og naturens kræfter. Det kommer til udtryk helt ned i mindste detalje herunder valg af vand- og energibesparende produkter.
I den nye bæredygtige oplevelsespark Naturkraft ved Ringkøbing kan de besøgende via leg, spil og anden aktiv involvering udforske naturens kræfter og få hjælp til at tage bæredygtige valgt i hverdagen.
”Parken, der er den første af sin art i verden, er etableret i et 45 hektar stort naturområde som en høj ringvold med et indendørs oplevelsescenter. Her kan de besøgende opleve naturens enorme kræfter og lege sig til en større bevidsthed om natur, bæredygtighed og klima. Formålet er, at aktiviteterne skal sætte tanker i gang hos gæsterne og få dem til at tage bevidste og oplyste bæredygtige valg. Det har naturligvis stor indflydelse på vores design og projektering af oplevelsescentret, hvor vi overalt har lagt vægt på bæredygtige løsninger. Det drejer sig også om indretning af toiletter og køkken, hvor der f.eks. er installeret armaturer, der både er vand-og energibesparende. Samtidig er de berøringsfrie,” fortæller Projekteringsleder Joakim Torp Lindskov fra Hune & Elkjær.
De bæredygtige armaturer er leveret af GROHE, der er den første producent i sanitetsindustrien med en CO2-neutral produktion.
Drives af Fonden Naturkraft
Adresse: Naturparken 10, 6950 Ringkøbing
Færdiggørelsesdato: 2020
Anvendt område: 45 hektar
Foto: Naturkraft


