Find Showrooms & Installatører
Showrooms
  • Showrooms
  • Installatør
  • Byggemarkeder
  • Webshop

Min notesblok

Du har ikke valgt nogen produkter

Når du har tilføjet dine produkter til din notesblok kan du downloade listen her.

0 Produkter
Download som PDF
Slet alle

Produkterne er allerede lagret på din notesblok

Bedste trends: Fra bæredygtigt design til intuitiv interaktion

Det interne designteam hos GROHE forstår vigtigheden af ​​at følge udviklingen. At vide, hvad der sker inden for indretningsdesign i det kommende år, har for eksempel stor betydning. I løbet af de sidste 12 måneder har designteamet rejst over hele verden. De har besøgt de vigtigste udstillinger, der påvirker de nyeste stilarter og trends, som ses i 2019. Deres resultater markerer de vigtigste designtendenser for året og identificerer de ideer, de materialer og den æstetik, der vil blive efterspurgt fra designere og arkitekter såvel som forbrugere. Vi har samlet højdepunkterne af deres resultater og kogt det ned til de fem største trends. Fra bæredygtigt design til fortidens visioner realiseret med et moderne touch - der er noget for alle.

Bæredygtigt design: Genbrug, genanvend, tænk nyt

Der har i de seneste år været en øget efterspørgsel efter bæredygtighed og især bæredygtigt design. I år gik emnet dog hånd i hånd med mere opmærksomhed rettet mod kraftig tekstur og visuel tiltrækningskraft. Bæredygtigt design behøver ikke at falde udenfor det spektakulære. Den svenske virksomhed Bolon viste for eksempel mosaikgulve lavet af vinylaffald. Alusid præsenterede silicasten, en overflade der er robust nok til at blive brugt både inde og ude og er skabt af genbrugsglas og porcelæn. London-baserede Charlotte Kidger bidrog med legende elementer af kaotiske farver med sin Industrial Craft furniture udstilling. Kidger bruger polyuretansk skumstøv, et biprodukt fra andre fremstillingsmetoder, til at skabe fritstående håndvaske og borde, borde og siddepladser. De multifarvede resultater både hylder og genopfinder affaldsmaterialet.

Fotograf: Louise Oats

Håndværk og industri: elementer fra to verdener forenes

Selvom det stadig er i startfasen, så er 3D-print i fokus for mange designere i år. Designerne begynder at rykke sig fra den industrielle anvendelse til at forene sig med håndværksteknikker. Dirk Vander Kooij beskriver for eksempel sit værk som "en balance mellem det funktionelle og det fantastiske". Vander Kooij udstillede vaser og belysningselementer skabt med 3D-printteknikker med lav opløsning. Vasernes ujævne struktur giver et særpræget, håndlavet fornemmelse af arbejdet. I mellemtiden udforskede brillemærket Kite mulighederne for skræddersyede, 3D-printede glasstel. Kites bestræbelser er en bemærkelsesværdig kommentar til fordelene ved teknologiens brugerdefinerede potentiale.

Nostalgi: Redefinerer retro i den digitale tidsalder

Forestil dig at du lytter til en kassette på dit Formica-bord, mens du venter på et opkald på din Bakelite-telefon. Det er essensen af ​​'nostalgi'-tendensen, der med retroteknologi, mønstre og overflader bliver genfødt i den digitale tidsalder. Denne tendens rettet mod nostalgi fremhæver både fysiske objekter og ideen om ægthed i design. Beatie Wolfes kunstmusik i Digital Age-udstillingen hos V&A i London udforskede, hvordan retroteknologi giver den yngre generation af digitalt indfødte en følelse af højtidelighed og historiefortælling i forhold til musik. Faktisk har mange designere udstillet genstande, der kan betegnes som "analog plus" med digital teknologi præsenteret i opmuntrende, firkantede indpakninger fra fortiden.

Fotograf: Dexter Robinson

Bleisure: Når hjemmet blandes med kontoret

Mange designere har i år fået et nyt syn på, hvordan vi kan benytte forskellige teknologier. På den måde har de skabt genstande, der både er nydelige at se på og også at interagere med. Særligt var styring af lys og lyd ved hjælp af bevægelse og berøring var et stort tema. Bang & Olufsen lancerede Beosound Edge, udtænkt som både en højttaler og et minimalistisk designobjekt. Enheden kan justeres ved at dreje den. Den glatte, slanke højttaler har til formål at være ligeså skulpturel som funktionel, hvilket gør det til et designelement i sig selv. Singular Design brugte lignende principper til at styre belysning, som kunne dæmpes ved enten at dreje lampens bund eller blot at bevæge sine hænder rundt om lampen. Genialt.

Fotograf: © B&O

Intuitiv interaktion: Berøring og gestus

Vi ser i stigende grad en præference for åbne kontorer og hjemlige rammer over traditionelle kontorer. En udryddelse af grænserne mellem bolig- og kontordesign samt et behov for både privatliv og fleksibilitet er fremspirende og får større og større betydning. Møbelmærke Missanas højryggede loungestole er perfekte til at få lidt "mig-tid". Arpers Kiik kollektion, designet af Ichiro Iwasaki, forudser en trend inden for såkaldte "islands for gathering", som består af siddepladser, fodskamler og konsoller. Elegante rumdelere og bevægelige modulære elementer var også i fokus, da det skaber adskillelse mellem arbejde, hvile og lege.

Fotograf: Marco Covi