Find Showrooms & Installatører
Showrooms
  • Showrooms
  • Installatør
  • Byggemarkeder
  • Webshop

Min notesblok

Du har ikke valgt nogen produkter

Når du har tilføjet dine produkter til din notesblok kan du downloade listen her.

0 Produkter
Download som PDF
Slet alle

Produkterne er allerede lagret på din notesblok

Kunlé Adeyemi: Erfaringer fra Afrikas pioner inden for flydende arkitektur

Designer, byforsker og pioner inden for flydende arkitektur. Kunlé Adeyemi er visionær, og hans arbejde spænder over forskellige discipliner og kontinenter. Faktisk er der ikke meget, som Adeyemi ikke laver. Helt enkelt, så interesserer han sig for at finde måder, hvorpå man engagerer sig i bykonceptet. Dette gælder især, når det er relateret til det globale Syd (Asien, Afrika, Latinamerika og Caribien) og udviklingslandene. Kunlés arbejde omfatter planlægning og flydende arkitektur i Lagos i Nigeria, til mere højt profilerede designs som hans Serpentine sommerhus fra 2017.

Adeyemi har altid været interesseret i arkitektur. Han er gået i sin fars fodspor og designede sin første bygning, da han var teenager. Kunlé fortsatte med at erhverve sig yderligere erfaringer på det legendariske studie OMA (Office for Metropolitan Architecture) af Rem Koolhaas. Siden da har Adeyemi startet sit eget studie i Holland og bliver for det meste forbundet med en bestemt tendens inden for arkitekturen. Denne tendens omfatter vand som dets omdrejningspunkt og er sidenhen blevet kaldt "flydende arkitektur". Flydende arkitektur har været et varmt emne i byplanlægning i de seneste år. Denne form tilbyder uvurdérlige, såkaldte "blue spaces" til arkitekter, som er oppe imod en overfyldt bymidte med kanaler og andre vandveje.

Flydende arkitektur: Forvandl tidevandet til et kystsamfund

I takt med at vandniveauet stiger på kloden på grund af den globale opvarmning, flytter kystsamfundene deres hjem på vandet i frygt for oversvømmelse. Dette har særligt betydning for byer i udviklingslandene, da hurtig urbanisering falder sammen med udfordringerne ved klimaforandringerne. Dette var incitamentet bag Adeyemis prisbelønnede projekt 'Makoko Floating School' i Lagos.
Makoko Floating School' var et af hans hovedprojekter og blev bygget i Lagos' uformelle laguneby. En trekantet struktur blev samlet af lokalt produceret træ og fæstnet til en flydende platform for at holde det oven vande. Bygningens tre plan havde flere forskellige formål: blandt andet skabte den rammerne for en skole samt et fleksibelt rum, der kunne tilpasses nabolagets behov. I skolen var der plads til elever, der tidligere kun var tjent med en enkelt institution i et område med risiko for oversvømmelse. Den flydende bygning fungerede som et samlingspunkt for fællesskabet, som et sundhedscenter og endda også som et marked. Udover at vinde 'AR+D Award for Emerging Architecture' i 2013, blev 'Makoko Floating School' nomineret til 'International Award for Public Art' i 2015, blandt andre anerkendelser.

Anden udgave a fMakoko Floating School - MFS II - vandt den anerkendte Silver Lion ved 'Venice Architecture Biennale' i 2016.

Adeyemi bor nu i Holland, verdens hovedstad for flydende arkitektur, og er engageret i at bringe hollandsk og europæiske erfaringer om vand til udviklingslandene. Samtidig har han også til formål at integrere strategier fra afrikanske bykontekster i det globale Nord (USA, Canada, Europa, Australien og New Zealand).

Arkitektur i Nigeria, Tanzania og flere andre steder

Adeyemi fortsatte sit arbejde med flydende bygninger længere nedad Nigerias kystlinje - denne gang med Chicoco Radio. Projektet involverede en flydende medieplatform i Port Harcourt. Det endelige design inkluderer en mast, der er bærende for en bro ned i vandet. Dette danner en fysisk og konceptuel overgang mellem beboernes fortid på jorden og deres fremtid på vandet. På trods af disse "vandvenlige" strukturer har Adeyemi svært ved at påpege, at hans praksis ikke kun handler om flydende arkitektur.

"Det handler virkelig om forholdet mellem vandet og byen, forholdet mellem vand og mennesker," forklarede han.

Faktisk er Adeyemi lige dele forpligtet til at skabe alle former for offentlige rum. Et af hans nuværende projekter er 'Black Rhino Academy' i Karatu i Tanzania. Med tre forskellige 'øer' (dedikeret til at 'lege', 'leve' og 'lære') giver den åbne natur et beskyttet, men alligevel frit sted, hvor unge kan udvikle deres sind.

Adeyemis endelige design til Chicoco Radio indeholder en mast, der støtter en bro ned i vandet.

Adeyemis engagement i at løse de konceptuelle og praktiske problemer i en urbaniserende verden har givet ham stor ros fra det arkitektoniske samfund. I 2017 blev han udnævnt til 'Aga Khan Designkritiker i Arkitektur' ved Harvard University Graduate School of Design. Han har også arbejdet i juryen for ​​udnævnelser for RIBA og AIA. Desuden vandt den anden udgave af 'Makoko Floating School' - MFS II - den anerkendte Silver Lion ved 'Venice Architecture Biennale' i 2016.

"Opfindelsen af ​​'Makoko Floating School' kom ikke kun fra os, men fra samfundet selv," fortalte Adeyemi i Architectural Digest. "Vi var kun en slags agenter i forhold til at få overført disse ideer til en ny innovativ form. Vi hjalp til forbedringer af det, der allerede eksisterede."

Uanset om tidevandet kommer eller går, er det Adeyemis fokus på samfundsudviklingen, der gør at hans ideer holder vand.

På Black Rhino Academy foreslår Kunlé Adeyemi et levende lærerum omkring Tanzanias natur.