Spar vand i brusebadet

Klimaændringer gør det vigtigere end nogensinde før at have et bevidst vandforbrug. Du bruger meget vand når du går i bad og opvarmningen af dit badevand koster energi og er derfor en ekstra belastning for miljøet. Små justeringer i din dagligdag kan have stor indflydelse på dit vandforbrug. Læs disse enkle tip til at reducere dit vand- og energiforbrug i badet.

1. DROP BADEKARRET OG TAG ET BRUSEBAD

Alle har brug for et varmt karbad en gang i mellem - for nogen er det den ultimative måde at slappe af på. Men vær opmærksom på, at fyldning af karbadet kræver næsten dobbelt så meget vand og energi som at tage et brusebad. Et brusebad koster i gennemsnit 65 liter varmt vand, hvorimod et karbad bruger cirka 150-200 liter varmt vand ad gangen.

Kilde: Det Europæiske Miljøagentur

Om det er bedre for klimaet at tage et brusebad eller et karbad, afhænger selvfølgelig af hvor længe dit brusebad varer. Vi ved af erfaring, at du let kan bruge (for) længe i brusebadet. Så glem ikke vores næste tip!

2. KORTERE BADE

Har du ikke en vandbesparende bruser bruger du cirka 10-12 liter vand i minuttet, hvilket kan løbe op i over 100 liter vand på et enkelt 10 minutters bad. Halverer du din tid i badet er der altså mange liter vand at spare på et år. Hvis du vil holde styr på din tid i badet, kan du sætte et eller to yndlingsnumre på og aftale med dig selv, at du skal være ude, når sangene er slut!

Derudover kan du også spare en del ved at slukke for vandet når du sæber dig ind. Bruger du eksempelvis 30-60 sekunder på at sæbe dig ind og slukker for vandet i mens, kan du spare op til 3.000 liter vand om året.

3. VANDBESPARENDE BRUSER

Med en vandbesparende bruser reducerer du ikke kun dit vandforbrug, men du sparer også energi. Brug af mindre vand betyder mindre energi til opvarmning af vandet, så fordelen for dig og miljøet er endnu større.

GROHE tilbyder både vandbesparende håndbrusere og forskellige brusesystemer, der har vandbesparende funktioner. Et stort brusehoved betyder ikke altid, at du bruger mere vand!

Se vandbesparende brusere

4. VÆLG DEN RIGTIGE TERMOSTAT

Selvom de primært er til for sikkerhed og komfort, hjælper termostater dig også med at spare vand. Med en termostat er vandet hurtigere og kontinuerligt ved den ønskede temperatur. Hvis nogen for eksempel skyller ud på toilettet eller bruger vand andre steder i huset er der ingen udsving i temperaturen i badet. Ingen grund til at at spilde tid og vand ved at dreje på knapperne for at få temperaturen rigtigt!

Mange modeller har også en Eco-knap på termostaten for at reducere vandforbruget med op til 50 procent.

Se vandbesparende termostater