GROHE støtter Make a Splash! for at give udsatte børn adgang til ren sanitet!

Make a Splash! er et partnerskab mellem LIXIL og UNICEF. Samarbejdet sigter mod at sikre, at alle, og især sårbare børn i udviklingslande, får adgang til forbedret hygiejne og sanitære faciliteter. GROHE støtter Make a Splash! og vil hjælpe millioner af børn og deres familier med at bekæmpe den globale hygiejnekrise sammen.

Dette er strengt nødvendigt, for i 2020 havde 1 ud af 4 personer ikke adgang til et toilet. Hver dag dør 800 børn under fem år af diarré forårsaget af uhygiejnisk vand og dårlig eller ingen sanitet.

3 milliarder mennesker - 40% af verdens befolkning - har ikke adgang til et sted at vaske deres hænder. I verdens mindst udviklede økonomier er dette så meget som 75% af befolkningen. Desuden har 900 millioner børn ikke adgang til sæbe og vand i skolen, til trods for at håndvask med sæbe og vand er en af de billigste og mest effektive måder at forhindre spredning af smitsomme sygdomme på. Noget som COVID-19 har sat mere fokus på.

Med Make a Splash! fokuserer LIXIL og UNICEF på de mest sårbare husstande i Kenya, Etiopien og Tanzania. Ved at udvide det eksisterende netværk kan vi i fællesskab hjælpe millioner af mennesker ved at tilbyde uddannelse i generel hygiejne og håndhygiejne samt give adgang til rene og sikre toiletter. Derudover arbejder LIXIL og UNICEF sammen for at fremme hygiejneprogrammer over hele verden og skabe en samlet adfærdsændring.

Sato-toilettet

For at give alle adgang til hygiejniske faciliteter har LIXIL udviklet to produkter specielt til dette formål:

  • SATO TOILET
  • SATO Hane

SATO-toilettet er til en overkommelig pris og giver børn, deres familier og samfundet adgang til et sikkert og rent sted at gå på toilet. Især for piger og kvinder er et sikkert toilet vigtigt, da de regelmæssigt oplever vold og chikane, når de går på toilettet i en åben mark.

SATO Hanen

SATO-hanen er den nyeste udvikling, der blev lanceret af LIXIL den 25. juni 2020. Hanen er designet til at kunne bruges overalt i huset, selv uden adgang til rindende vand.

Det er en plastikholder, som en hvilken som helst vandflaske kan blive placeret og dermed har du en hane til vask af dine hænder. Hanen betjenes med albuen. Håndtaget sikrer, at der kommer vand ud af dysen for at vaske hænderne med sæbe og vand. Det er et smart alternativ til en vandhane, der sikrer, at alle kan have adgang til håndhygiejne og dermed reducere spredning af sygdomme.

GROHE Støtter Make a Splash!-tiltaget for at give børn forbedret sanitet og hygiejne! Et sikkert, rent toilet samt vand og sæbe forhindrer smitsomme sygdomme og hjælper børn med at forblive sunde. Et toilet derhjemme eller i skolen betyder, at børn ikke behøver at bruge en mark til fområlet, hvor de potentielt er i fare. Det hjælper også unge piger med at blive i skolen i puberteten, så de fortsat kan lære og lege med venner. Uden et sikkert toilet i skolen forlader unge piger ofte skolen.

GROHE støtter!

For at støtte disse børn deltager GROHE i Make a Splash!-kampagnen mellem 1. maj og 30. august 2021. Kampagnen indebærer, at GROHE donerer 5 kroner for hvert brusesystem og brusestangssæt, der sælges hos vores grossister, til Make a Splash!, samt 250 kr. for hvert brusesysem, der bliver solgt i udvalgte gør-det-selv-butikker og eCom.

Med kampagnen ønsker GROHE at sprede viden om, at ikke alle har adgang til ordentlige hygiejnefaciliteter og samtidig gøre det muligt for folk at bidrage på en lettilgængelig måde. Med denne kampagne og med din hjælp bidrager GROHE til at skaffe bedre hygiejneforhold for mindre priviligerede familier i verdens udviklingslande. Sammen kan vi gøre en forskel.

Billede: UNICEF

*I perioden 1.5-31.8 2021 donerer GROHE 5 kroner for hver solgt brusesystem og brusestangssæt til Make a Splash! Et partnerskab mellem LIXIL og UNICEF. GROHE Danmark donerer et maximum beløb på 550.000 kroner hvorefter kampagnen ophører. Det samlede beløb kommer fra 250 kroner donation per solgt brusesystem i udvalgte gør-det-selv-butikker og eCom, samt 5 kroner donation på brusesystemer og brusestangssæt hos grossist. Du kan læse mere om projektet på www.lixil.com/en/makeasplash. UNICEF støtter ikke noget brand, produkt eller service.

Hvorfor har vi brug for din hjælp?

  • For 370 kr kan vi hjælpe 17 børn med at lære om gode toiletvaner i Etiopien.
  • For 600 kr kan 3 kvindelige studerende have adgang til et toilet, der er vedligeholdt, så de kan fortsætte med at gå i skole i deres ungdomsår.
  • For 1.050 kr kan vi hjælpe 5 familier på 5 personer med at lære om gode toiletvaner i Tanzania.
  • Med 21.275 kr kan vi købe toiletter og levere rent vand til en skole med 110 studerende i Afrika.

Vil du donere penge?

Selvfølgelig er der også mulighed for selv at donere penge.

Doner via donationsknappen og støt Make a Splash! med dit bidrag.

Doner

Donationsbarometer Make a Splash!

GROHE ønsker at være helt transparente omkring vores indsats for Make a Splash! Derfor holder UNICEF styr på, hvor mange penge GROHE allerede har doneret til Make a Splash! via nedenstående barometer!

Udover at holde styr på hvor mange penge GROHE allerede har doneret, og hvor mange frivillige donationer der er blevet lavet, giver dette barometer også en indikation af, hvad UNICEF kan gøre med pengene. Den ene udelukker ikke det andet. Jo flere penge vi skaffer, jo mere kan vi gøre for disse sårbare børn.

For eksempel med 186.250 kr. kan vi glæde 1.250 børn med et toilet i hjemmet. Men med yderligere 186.250 kr., altså med 372.500 kr. i alt, kan vi også undervise 8.500 børn i toiletvaner udover de 1.250 børn, der allerede har fået et toilet.

Hvordan vil støtten fra GROHE bidrage og gøre en forskel?

Charlotte Petri Gornitzka, viceadministrerende direktør, Partnerskaber UNICEF:

"Toiletter redder liv. Fra små fjerntliggende landsbyer til byer med tæt befolkning har jeg set bekvemmeligheden, stoltheden og den overordnede ro i sindet, som et sikkert, rent og privat toilet bringer til en familie og et samfund. Toiletter handler om så meget mere end forbedrede sanitære forhold, og det er derfor, at LIXILs og UNICEFs Make a Splash!-partnerskab er så vigtigt for at gøre en forskel for børn, deres familier og samfund."

GROHE Støtter Make a Splash! i 13 lande i 2021

I 2020 resulterede den første kampagne initieret af GROHE i Benelux i en donation på 141.000 €. Denne donation bidrager til at forbedre saniteten for 250.000 mennesker i Nigeria. I 2021 vil GROHE udvide kampagnen til 13 lande med det formål at gøre en forskel for langt flere mennesker.

Initiativet bidrager til FN's mål om at foretage globalt målrettede handlinger for at give alle adgang til et anstændigt toilet inden 2030. Og derved drastisk reducere antallet af børn, der dør som følge af dårlige og/eller manglende sanitetsfaciliteter.

Derudover er det en kritisk del af UNICEFs strategi at give 60 millioner mennesker adgang til grundlæggende sanitetstjenester gennem deres programmer inden 2021. Takket være vores partnerskab med LIXIL og GROHE vil antallet kunne stige til 250 millioner mennesker.

Vil du vide mere?

Klik på knappen for at gå til LIXILs hjemmeside for mere detaljeret information om Make a Splash!

Flere detaljer

UNICEF anbefaler ikke nogen virksomhed, brand, produkt eller service.